Forfatter:

Nicolai Sichlau

Tags:

Akademicum, Carl Ploug, etnologi, etnosymbolisme, Hegel, historisk antropologi, identitet, kulturhistorie, mikrohistorie, modernisme, Nationalisme, nationalismeteori, new cultural history, Orla Lehmann, Skandinavien, skandinavisme, studenterforeningen

 

Opgavebeskrivelse:

I 1830erne opstod den skandinavistiske bevægelse, i kølvandet på de større nationale samlingsbevægelser i de tyske riger, Italien og Polen. Drømmen var at samle Danmark, Sverige, og Norge til en stat eftersom sprog og kultur var nærtbeslægtede. Bevægelsen fejlede endeligt i 1871, men har sat sig markante spor i eftertiden i form af det tætte skandinaviske samarbejde.
Opgaven forsøger, at forstå hvad det var som engagerede især den akademiske ungdom i en sådan grad, at selv kongemagten blev nervøs. Det er et forsøg på at indleve sig i en livsverden, og forstå den på dens egne præmisser og derigennem begribe hvorfor ideen om det nationale blev set som et svar på tiden problemer.
Afhandlingen er kritisk over for de modernistiske nationalisme teoriers postulat om en kausalforbindelse mellem kapitalisme industrialisme og nationalisme, og argumenter for, at den skandinaviske bevægelse m.fl. modbeviser mange af denne teoretiske skoles hovedpræmisser.

Forfatters egen kommentar

Specialet forsøger at afprøve de ledende nationalisme teoriers postulater, på en konkret national bevægelse, den skandinavistiske.
Specialet argumenterer for, at det hegelianske idekompleks havde en afgørende betydning for hele måden datidens nationalt vakte tænkte deres nye liberale verdensorden på. Det argumenteres videre for at hegelianismen var afgørende for den tiltagende forbrødring mellem Danmark og Sverige som pågik samtidigt med, at bevægelsen fik momentum, og derfor er fundamentet for det skandinaviske samarbejde af i dag.
Det metodiske og teoretiske fundament for specialet er en kombination af en afart af den historiske antropologi, New Cultural History, som forsøger at afdække en ”Ideernes social historie”, og den etnosymbolske tilgang som en komparativ ramme, at forstå nationalisme som fænomen i. Dette for at få en dybere forståelse for hvordan ideerne om den etniske nation bevægede sig, og blev etableret som en ny ”verdensorden”.