Ændringer i forfattervilkår

02/06/2010 - 18:46

Der er lavet følgende ændringer i forfattervilkårene som følge af den nye og forbedrede udgave af Akademia.dk's website. Der er sket ændringer i § 6 stk. 3 og § 9 stk. 1 og stk. 4.

§ 6 stk. 3:
Det er forfatteren ansvar, at Akademia.dk til stadighed er i besiddelse af et opdateret kontonr., hvortil honoraret kan indbetales.

ÆNDRES TIL:
Det er forfatteren ansvar, at Akademia.dk til stadighed er i besiddelse af et CPR-nummer samt et opdateret kontonr., hvortil honoraret kan indbetales.

§ 9 stk. 1:
For hvert kalenderår, hvori der er sket et salg, for hvilket forfatteren har krav på honorar, skal Akademia.dk senest den 31. januar det følgende år, tilstille forfatteren opgørelse og betaling. Opgørelsen skal indeholde oplysning om antal solgte eksemplarer i alt og forfatterhonorar per 31. december.

ÆNDRES TIL:
Forfatteren kan til enhver tid se en opgørelse over sit salg under menuen "Mine produkter" og kontakte Akademia.dk for at få sit honorar udbetalt. Forfatteren kan kontakte Akademia.dk fra. d. 1 til d. 20. januar i hvert kalenderår. Akademia.dk skal da senest udbetale forfatters honorar d. 31. januar samme år.

§ 9 stk. 4:
Hvis en forfatter senest 3 måneder efter modtagelsen af opgørelsen skriftligt udtrykker ønske herom, skal der tilstilles forfatteren en bekræftelse udfærdiget af en statsautoriseret eller registreret revisor, der udviser, at opgørelsen er rigtigt udformet i overensstemmelse med Akademia.dk’s bogføring. Det sker på forfatterens regning, hvis erklæringen bekræfter opgørelsens rigtighed.

ÆNDRES TIL:
Hvis en forfatter senest 3 måneder efter et kalenderårs afslutning skriftligt udtrykker ønske herom, skal der tilstilles forfatteren en bekræftelse udfærdiget af en statsautoriseret eller registreret revisor, der udviser, at opgørelsen over salget er korrekt og i overensstemmelse med Akademia.dk’s bogføring. Det sker på forfatterens regning, hvis erklæringen bekræfter opgørelsens rigtighed.

 

Brugernes vurdering

 
root's billede

Se kommentarerne her

Tilføjet af Admin

Bilag til specialet eftersendes efter ønske.

Se flere kommentarer her